Venindetur

I går var jeg på tur i København med min jyske veninde. Hvor er det skønt at have en veninde, der tager toget den lange vej flere gange om året, bare for at bruge en dag sammen med mig. Vi plejer at gå fra café til café i city, men vi havde aftalt, at vi skulle køre i metro denne gang. Bare sådan 2-3 stop. Det blev en tur til Amager, hvor vi brugte lejligheden til at gå forbi Rasmilla.

Her købte jeg et englekit fra Kastaniestrik.  Dem har jeg længe haft kig på til julepynt, de er virkelig fine! Faktisk kender jeg ikke H.C. Andersens eventyr om Englen. Det må jeg have læst.
De to nøgler Rauma Finullgarn er til nye julekugler. Jeg valgte en brændt/rustrød og sandfarven i stedet for den traditionelle julerød og nissegrå. Bare for at prøve noget nyt.

I sommers tog jeg dette billede af lysekronen, der hænger hos Rasmilla. Jeg er vild med den og kommer lidt i julestemning, hver gang jeg ser den - uanset årstid. Den er en rigtig hyggespreder!

Efterårsfarver

Endelig en hverdagsmorgen uden regnvejr! Skoven var falmet noget, siden vi var der sidst og der var så mange blade, at vi slet ikke kunne se stien. Men vi kender vejen og havde en dejlig, lang tur i den skønneste farvesymfoni.

Der var et flot bladmønster af bøg- og ahornblade. Ahorn ses mere og mere i bøgeskovene. De har flotte gule blade om efteråret og lyser op når solstrålen rammer rigtigt. Solen kom ikke, men da vi var kommet hjem til morgenkaffen, fandt jeg opskriften på dette Sycamore Scarf. Så kan man jo selv vælge farven.

Projekt langstrømpe

Da jeg kom til den første tå, gik det hele lidt i stå. Jeg var nemlig kommet i tvivl om hvilken størrelse sko hun bruger - altså hende der skal have dem og som ikke ved det. Derfor måtte jeg vente på svar fra en pålidelig kilde, der heller ikke kunne huske skostørrelsen og som i øvrigt var langt hjemmefra. Så der gik lidt tid med at få det opklaret, men nu er der igen fart på pindene.
Det er jo godt man har flere projekter i sving samtidig; et i hver taske, to i sofaen (mindst) og det hemmelige i skabet... Jeg har i hvert fald gang i en del, som I nok skal få mulighed for at læse om inden jul.

Hue a la lusekofte

Her er den så, huen med det norske mønster fra Setesdal. Selvom den er strikket på pinde 2 gik det ret hurtigt. Den er virkelig blød og tæt, strikket med 2 tråde hele vejen efter kanten - der er strikket med fletgang, så den er ekstra slidstærk. Garnet er Cash sock fra Gepard og opskriften er fra Traditionel strik.

På det norske Digitalt Museum kan man finde gamle billeder af lusekoftene - også nogle fra Setesdal.

Ikke nok med det, så kommer der en hel bog med traditionelle kofter i næste uge. Uh! - den står højt på min ønskeliste, eftersom jeg har fulgt med i den store koftejakten. Godt der ikke er så længe til jul.

 

Setesdal med hund

Min dejlige hund prøver tit at skabe lidt opmærksomhed når jeg strikker og selvom jeg lige nu strikker i farver der passer godt til pelsen, er huen altså ikke til ham. Han kunne dog godt trænge til at varme sine ører, eftersom jeg klippede alle krøllerne af. Stakkel... nu ligner han en hvalp, men der var begyndt at komme dreadlocks. Han har det nemlig med at få ørerne op i lidt af hvert og når vi er på tur, slæber ørerne hen ad skovbunden mens han snuser rundt. Men det er slut nu - for en tid i hvert fald.

Huen strikker jeg i det gamle mønster fra Setesdal i Norge, opskriften er fra Traditionel strik. Det bliver en lun, blød og tæt hue strikket på pinde 2. Jeg har allerede stikket hul på fingeren med de tynde stålpinde, av av... måske jeg skal strikke med fingerbøl!?

Cookies og Marius

Min datter er lige taget på studietur til USA og mens hun er på tur i New York, spiser jeg hjemmebagte Peanut Butter Cookies. Dåsen er næsten tom, for den var også med til Strikkecafé i går. Opskriften er på amerikansk og målt i cups og fahrenheit, dvs. sådan ca..., men de bliver alligevel lige gode hver gang.

Kagedåserne er en gave fra familien i Norge og det er virkelig heldigt jeg har dem, for man kan ikke købe dåserne i Danmark - ikke engang på internettet. Marius er rigtig norsk med norsk på, faktisk symbolet på det ægte norske, så det er nok derfor at man skal til Norge for at købe Marius ting. Jeg må indrømme at jeg er ret pjattet med mine kagedåser og når jeg nu ikke kan nå at strikke alt i verden, er det godt at man kan udleve sin entusiasme på andre måder. I kan se flere Marius ting til køkkenet her.

Einband

Da min mand for et par år siden var i Island, havde han en ordre med hjemmefra på einband til en bluse, samt en opskrift hvis han kunne finde den. Det mente han dog ikke at han kunne, men garnet fandt han da. Af bare henrykkelse fik jeg travlt med at finde opskriften på nettet, hvilket fik ham til at hive en pose mere frem. Han HAVDE faktisk købt opskriften og mere garn, men ville have gemt det til julegave. Ak, ak... så fik jeg julegaven i oktober. Jeg må lære at styre min begejstring til en anden gang.

Jeg fik strikket frjáls som garnet var bestilt til og jeg har stadig garn til to mere... Den er dejlig lun, selvom den er så let og luftig. Islandsk uld har det med at krasse, men jeg kan holde til det. Faktisk er det rigtig godt til min ømme nakke, som bedre tåler træk og kulde, hvis den er viklet ind i krasse-uld. Derfor må mit nye vintertørklæde strikkes i einband.

Bogen Icelandic Handknits er en af mine favoritter, når det handler om at strikke som i gamle dage. Sjalet her vil tage sig godt ud i einband. Jeg har dog kastet det fra mig før, da jeg fandt ud af at der skal strikkes mønster på både ret- og vrangpinden. Men nu skal det være!! Lige om lidt i hvert fald; det er jo stadig lunt i vejret.

Rasken

I dag blev jeg færdig med endnu et par vanter fra Vantboken.  De er ret tykke og luffede. Vanterne behøver ikke så hård vask (håndvask), da garnet filter let. De er strikket på tyndere pinde end garnets vejledende, så bliver de ekstra tætte og kan klare både regn og vind. Stjernen er bare så fin.

Rasken er strikket i islandske Léttlopi på pinde 3.5. Kiletommen sidder rigtig godt på hånden og vanten er tilpas lang til at sidde godt om håndledet, selvom der kun er en pynterib.

Stjernedrys

Jeg har fået strikket nogle flere stjerner, men droppede at strikke dem i alpaka, da de blev for bløde og plyssede. I stedet bruger jeg mine garnrester i strømpegarn på pinde 2½. Stjernerne bliver ikke helt så store som dem i opskriften; ca. 9,5cm i diameter og 3g. De skal lige blokkes med et strygejern, ellers bliver de lidt klokkeformede (min yngste troede det var små alfehatte jeg strikkede). Men med et kærligt pres og lidt damp, får de den helt rigtige stjerneform. 
Man kan vel strikke dem i de størrelser/kvaliteter man synes passer til guirlanden, afhængigt om den skal hænge i et stort vindue eller på juletræet. I denne størrelse kan de også bruges som bordpynt. Jeg synes de er SÅ søde og dejlig uldne!! Et godt alternativ til det sukkerstivede bomuld, når det skal se nordisk og vinterligt ud.