tirsdag den 28. juli 2015

Garnet der kun ville være grantræ

Forrige efterår strikkede jeg en poncho til min ældste pige, sådan frit inspireret af et grantræ. Men hun syntes det lignede et grantræ lidt for godt, så den har bare ligget i skabet. Dansk pelsuld er for godt garn, til bare at blive gemt væk. Derfor har jeg trævlet den op, og vupti har jeg et nyt strikketøj...


 ...og selvom det er en regnfuld og blæsende sommer, kan jeg sagtens få tiden til at gå.


Hun ønskede sig i stedet sådan en over skuldrene, hun lige kunne kravle i og uden knapper. Derfor faldt jeg for denne Conic.

Jeg er allerede kommet godt i gang, så vi må håbe den passer damen. Faktisk synes jeg stadig det ligner et grantræ?!


tirsdag den 7. juli 2015

Elgen Gustav

Gustav hedder elgen, der ikke gad at gå med de andre ned i søen for at køle af. I stedet stod han med benene i vandtruget. Det var nemlig en varm sommerdag, da vi sidste år besøgte Räntemåla gård i Blekinge. Gustav er ikke helt som de andre. Han kan godt lide bananer.

Jeg holder meget af elge. Der er både noget majestætisk, klodset og venligt over dem (på nær når de er i brunst). Elgtyren bliver kaldt for skovens konge, i hvert fald i Sverige. I Danmark er det kronhjorten, der er skovens konge.

Hvis man kommer på de kanter, og ikke har noget imod at køre langt ind i skoven, så er det helt sikkert et besøg værd.

Og hvis ikke du allerede har gættet det, så er det en elg jeg strikker i vanten.