Jeg er virkelig glad for min Samsø-trøje, elsker forår, at det grønnes og de smukke æbleblomster, med forventning om at det nok skal give nogle æbler i år.
Trøjen er fra bogen Kunsten at strikke en ø af Annette Danielsen. Garnet den er strikket i er Blackhill Højlandsuld i farven pæreskal fra Garnudsalg.
Det er lidt ligesom med køerne der kommer på græs efter en vinter i stald, når min hund kommer ud at lege om foråret. Han er nu også pjattet med at lege i sne, men det har der ikke været meget af i vinter. Der er ikke noget som en glad hund og lige om lidt er det sommer!