De små nissehuer

En måned før jul ville jeg ikke afsløre, hvem de små nissehuer var strikket til, og nu er december næsten fløjet. Min ældste datter samler på gummiænder, og det var dem der skulle lunes til jul. Desværre glemte jeg at tage et billede af dem da jeg var på besøg, så man kunne se ænderne pynte med nissehuer, men det bliver vel jul igen. Jeg havde dog lige snuppet et enkelt billede af en ande-model, jeg brugte til at måle på, inden den blev pakket ind til julegave fra lillesøster.

Man kan også bruge huerne til at varme æg ved en julebrunch, hvis nu man ikke lige samler på gummiænder, men har lyst til at pynte med strikkede nissehuer i den størrelse.

Selvom jeg er lidt sent ude, skriver jeg alligevel min opskrift her:

slå 40 m op med strømpegarn på strømpepinde 2½. Strik 7 omg. 1 dr r, 1v. Strik 14 omg. glatstrik. Dernæst indtag på hver 4 pind således:
1. og 3. pind: Strik 2 dr r sm. Strik resten af pinden r.
2. og 4. pind: Strik r til der er 2 m tilbage, strik 2 r sm.
Når der er 2m tilbage på hver pind strikkes yderligere 3 omg. Klip tråden. Huen lukkes af ved at strikke 2 r sm, hvor tråden samtidig trækkes igennem maskerne.

Velkommen igen Guds engle små

Denne fine, strikkede engel fik jeg i julegave af min norske svigerinde, der havde købt den på en julemesse i Norge. Den blev jeg virkelig glad for! Ikke nok med at jeg er glad for strikket julepynt, men engle til jul betyder noget helt særligt for mig. Jeg har dem både i glas, porcelæn, keramik, papir, halm og nu også i uld. Nogle hænger der hele året, for det er trods alt ikke kun til jul der findes engle, men nogle passer finest til julen (især dem der hænger på træet), og så skal det selvfølgelig også kunne mærkes når det er jul.

Det fik mig så til at finde mit kit frem fra Kastaniestrik, så nu hygger jeg mig i mellemjulen med at strikke flere engle. Jeg er spændt på hvor mange det bliver til og hvor store de bliver efter en tur i vaskemaskinen.

♥

Velkommen igen, Guds engle små,

fra høje Himmel-sale,

med dejlige solskinsklæder på,

i jordens skyggedale!

Trods klingrende frost godt år I spå

for fugl og sæd i dvale.

På med vanten og Glædelig Jul

I fredags begyndte jeg optimistisk på en julegave mere, selvom jeg allerede strikkede på et par strømper, der også skulle nå at blive færdig til juleaften. Vanterne her er Rasken 2 fra Vantboken af Solveig Larsson. De er strikket i islandske Léttlopí, så de er supervarme, hvis nu vi skulle få lidt frost og vintervejr.

Men jeg nåede det! I eftermiddags fik jeg hæftet enderne og pakket vanterne fint ind; først i cellofan, så ser det ud af lidt mere.

Jeg har også nået at koge rødkål a la Camilla Plum, grød til ris a la manden og endda min egen kirsebærsauce med appelsinsaft, vanilje, kanel og sirup. Ja altså, foruden at stege and og flæskesteg, røre i sovsen, de brunede kartofler, rødkålen og julekålen på samme tid (nej, jeg har ikke 4 arme), samt sørge for gæster, en madglad hund og en forventningsfuld 9-årig. Og... så gik det hele bare så godt. Sværen blev oven i købet sprød denne gang, juhu!

Det har været en dejlig juleaften. Alle har været glade for de gaver man har fået, og har nydt at se de andre pakke ud og glædes med dem. Hvor er det skønt at kunne hygge sig med gaver på den måde. Det har ikke været store og vildt dyre ting. Nogle har været hjemmelavede, eller købt på en rejse, hvor man lige kom til at tænke på en der skal have en gave til jul. Tanken om at glæde andre er noget af det mest ægte og næstekærlige. Det er vel det man kalder den sande juleglæde, og er i virkeligheden den bedste gave.
GLÆDELIG JUL ♥

Julens dyr

Sprogø

Morgengaven til manden blev en hjemmestrikket sweater. Der er meget kærlighed bag de mange timer man bruger på sådan en, og da han har været en del ude at rejse i år, kunne jeg i stedet få tiden til at gå med denne.

Opskriften hedder Sprogø og er fra Annette Danielsens bog "Kunsten at strikke en ø". Den er strikket i Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg, det er jeg godt tilfreds med. Man kan se mere om processen fra-garn-til- sweater på min Ravelry-side.

Og så lige en bemærkning:
"Er det storebæltsbroen du har strikket?? Jeg synes også den er lidt tung i det...".

12½ år

I går havde vi kobberbryllup, og vi blev fejret med skønsang, æresport og morgenbrød, hvor venner og familie kom fra nær og fjern, for at give os en hyggelig morgenfest. Hvor var det bare en dejlig dag!
Strikkeveninderne kom med denne buket til os, der var pyntet med garn, strikkepinde og endda hjerte-strikkepinde. Den er helt vildt flot!

Så fin var æresporten; pyntet med små buketter, lyskæde og 12½ kobberhjerter. Vi arbejder på at den bliver større næste gang, så man ikke skal kravle for at komme til morgenkaffe hos os igen. Men hver fest sin tradition, og denne blev fejret på bedste vis ♥ Kærligheden længe leve!

Strømper til jul

Hvem ønsker sig ikke strømper til jul? Jeg kender ikke nogen der vil blive kede af at få hjemmestrikkede strømper, eller også tør man bare ikke sige det højt, når jeg hører det. Jeg hygger mig i hvert fald med at strikke julegaver, og nu hvor det er mørkt både morgen og aften (og gråt om dagen), er jeg rykket hen til orkidéen for at stjæle lidt lys. Desuden bliver man i godt humør af at se den blomstre; det er der ikke så meget der gør på denne tid udover julestjerner.

Rowan Nordic Garland

Det er nok fordi jeg er vokset op med et udstillingsvindue, at jeg er så pjattet med guirlander. Det kunne være hyggeligt, at være med i Rowan Nordic Garland Knit A Long - hvis altså man havde bogen.

Eller se lige denne snemand der står i den engelske garnbutik Hoop, - der straks blev føjet til listen af garnbutikker i verden, som jeg må besøge en dag.

Men jeg nøjes med at ose jule-garn-stemning på nettet pt. Det er nu også hyggeligt!

Sneflokke kommer vrimlende...

Nissestørrelse

Hvor store er nisser egentlig? Det er nu ikke fordi jeg strikker til nisser, men kom til at tænke om det mon ikke lige var størrelsen. Jeg venter lidt med at afsløre hvem de er strikket til og der er mange små hoveder i det hjem, så det bliver ikke dem alle der skal lunes til jul.

Faktisk er der kun en måned til juleaften.

Så langt, så godt

I den seneste 1½ uges tid har jeg ikke været så meget på bloggen, da synet driller lidt efter et mindre indgreb grundet dobbeltsyn. Nu har jeg endnu mere dobbeltsyn, men om nogle uger ser jeg perfekt - i hvert fald i et halvt års tid. Jeg glæder mig helt vildt og ønsker mig bøger til jul - strikkebøger især.
Strikkepindene arbejder dog stadig og selvom der er flere pauser, er jeg endelig blevet færdig med de lange strømper. De er virkelig skønne i Arwetta.

Det er selvfølgelig svært at se hvor fine strømperne er når de bare ligger der, men forhåbentlig ligner de dem på billedet af min gamle, slidte opskrift (selvom jeg lavede en smule om på mønstret). De strømper går bare aldrig af mode!

Juleklokken

Ingen jul uden en klokke! Det var bare ikke lige det nemmeste mønster til årets første julekugle, men uld er heldigvis ret nemt at gøre jævnt med lidt damp. Den skal nok blive fin. Desværre ses den rustrøde farve ikke så godt på dette billede i aftenbelysningen, men der kommer flere billeder. Jeg er jo først lige begyndt.

Opskriften er fra Arne & Carlos' bog Julekuler. 

Jeg går varmt ind for strik til velgørenhed og strikker gerne til fordel for hjemløse, forældreløse og fattige i hele verden. Arne og Carlos er også med på bølgen, men tjek lige prisen her... de er ikke så kede af det i Norge, selvom jeg godt ved at alt er dyrt deroppe og at det de designer er trendy. Jeg har oven i købet hørt at man sælger deres julekugler for 100 € i Paris, men det kan vel heller ikke komme bag på nogen. Godt at jeg kan strikke dem selv.

Venindetur

I går var jeg på tur i København med min jyske veninde. Hvor er det skønt at have en veninde, der tager toget den lange vej flere gange om året, bare for at bruge en dag sammen med mig. Vi plejer at gå fra café til café i city, men vi havde aftalt, at vi skulle køre i metro denne gang. Bare sådan 2-3 stop. Det blev en tur til Amager, hvor vi brugte lejligheden til at gå forbi Rasmilla.

Her købte jeg et englekit fra Kastaniestrik.  Dem har jeg længe haft kig på til julepynt, de er virkelig fine! Faktisk kender jeg ikke H.C. Andersens eventyr om Englen. Det må jeg have læst.
De to nøgler Rauma Finullgarn er til nye julekugler. Jeg valgte en brændt/rustrød og sandfarven i stedet for den traditionelle julerød og nissegrå. Bare for at prøve noget nyt.

I sommers tog jeg dette billede af lysekronen, der hænger hos Rasmilla. Jeg er vild med den og kommer lidt i julestemning, hver gang jeg ser den - uanset årstid. Den er en rigtig hyggespreder!

Efterårsfarver

Endelig en hverdagsmorgen uden regnvejr! Skoven var falmet noget, siden vi var der sidst og der var så mange blade, at vi slet ikke kunne se stien. Men vi kender vejen og havde en dejlig, lang tur i den skønneste farvesymfoni.

Der var et flot bladmønster af bøg- og ahornblade. Ahorn ses mere og mere i bøgeskovene. De har flotte gule blade om efteråret og lyser op når solstrålen rammer rigtigt. Solen kom ikke, men da vi var kommet hjem til morgenkaffen, fandt jeg opskriften på dette Sycamore Scarf. Så kan man jo selv vælge farven.

Projekt langstrømpe

Da jeg kom til den første tå, gik det hele lidt i stå. Jeg var nemlig kommet i tvivl om hvilken størrelse sko hun bruger - altså hende der skal have dem og som ikke ved det. Derfor måtte jeg vente på svar fra en pålidelig kilde, der heller ikke kunne huske skostørrelsen og som i øvrigt var langt hjemmefra. Så der gik lidt tid med at få det opklaret, men nu er der igen fart på pindene.
Det er jo godt man har flere projekter i sving samtidig; et i hver taske, to i sofaen (mindst) og det hemmelige i skabet... Jeg har i hvert fald gang i en del, som I nok skal få mulighed for at læse om inden jul.

Hue a la lusekofte

Her er den så, huen med det norske mønster fra Setesdal. Selvom den er strikket på pinde 2 gik det ret hurtigt. Den er virkelig blød og tæt, strikket med 2 tråde hele vejen efter kanten - der er strikket med fletgang, så den er ekstra slidstærk. Garnet er Cash sock fra Gepard og opskriften er fra Traditionel strik.

På det norske Digitalt Museum kan man finde gamle billeder af lusekoftene - også nogle fra Setesdal.

Ikke nok med det, så kommer der en hel bog med traditionelle kofter i næste uge. Uh! - den står højt på min ønskeliste, eftersom jeg har fulgt med i den store koftejakten. Godt der ikke er så længe til jul.

 

Setesdal med hund

Min dejlige hund prøver tit at skabe lidt opmærksomhed når jeg strikker og selvom jeg lige nu strikker i farver der passer godt til pelsen, er huen altså ikke til ham. Han kunne dog godt trænge til at varme sine ører, eftersom jeg klippede alle krøllerne af. Stakkel... nu ligner han en hvalp, men der var begyndt at komme dreadlocks. Han har det nemlig med at få ørerne op i lidt af hvert og når vi er på tur, slæber ørerne hen ad skovbunden mens han snuser rundt. Men det er slut nu - for en tid i hvert fald.

Huen strikker jeg i det gamle mønster fra Setesdal i Norge, opskriften er fra Traditionel strik. Det bliver en lun, blød og tæt hue strikket på pinde 2. Jeg har allerede stikket hul på fingeren med de tynde stålpinde, av av... måske jeg skal strikke med fingerbøl!?

Cookies og Marius

Min datter er lige taget på studietur til USA og mens hun er på tur i New York, spiser jeg hjemmebagte Peanut Butter Cookies. Dåsen er næsten tom, for den var også med til Strikkecafé i går. Opskriften er på amerikansk og målt i cups og fahrenheit, dvs. sådan ca..., men de bliver alligevel lige gode hver gang.

Kagedåserne er en gave fra familien i Norge og det er virkelig heldigt jeg har dem, for man kan ikke købe dåserne i Danmark - ikke engang på internettet. Marius er rigtig norsk med norsk på, faktisk symbolet på det ægte norske, så det er nok derfor at man skal til Norge for at købe Marius ting. Jeg må indrømme at jeg er ret pjattet med mine kagedåser og når jeg nu ikke kan nå at strikke alt i verden, er det godt at man kan udleve sin entusiasme på andre måder. I kan se flere Marius ting til køkkenet her.

Einband

Da min mand for et par år siden var i Island, havde han en ordre med hjemmefra på einband til en bluse, samt en opskrift hvis han kunne finde den. Det mente han dog ikke at han kunne, men garnet fandt han da. Af bare henrykkelse fik jeg travlt med at finde opskriften på nettet, hvilket fik ham til at hive en pose mere frem. Han HAVDE faktisk købt opskriften og mere garn, men ville have gemt det til julegave. Ak, ak... så fik jeg julegaven i oktober. Jeg må lære at styre min begejstring til en anden gang.

Jeg fik strikket frjáls som garnet var bestilt til og jeg har stadig garn til to mere... Den er dejlig lun, selvom den er så let og luftig. Islandsk uld har det med at krasse, men jeg kan holde til det. Faktisk er det rigtig godt til min ømme nakke, som bedre tåler træk og kulde, hvis den er viklet ind i krasse-uld. Derfor må mit nye vintertørklæde strikkes i einband.

Bogen Icelandic Handknits er en af mine favoritter, når det handler om at strikke som i gamle dage. Sjalet her vil tage sig godt ud i einband. Jeg har dog kastet det fra mig før, da jeg fandt ud af at der skal strikkes mønster på både ret- og vrangpinden. Men nu skal det være!! Lige om lidt i hvert fald; det er jo stadig lunt i vejret.

Rasken

I dag blev jeg færdig med endnu et par vanter fra Vantboken.  De er ret tykke og luffede. Vanterne behøver ikke så hård vask (håndvask), da garnet filter let. De er strikket på tyndere pinde end garnets vejledende, så bliver de ekstra tætte og kan klare både regn og vind. Stjernen er bare så fin.

Rasken er strikket i islandske Léttlopi på pinde 3.5. Kiletommen sidder rigtig godt på hånden og vanten er tilpas lang til at sidde godt om håndledet, selvom der kun er en pynterib.

Stjernedrys

Jeg har fået strikket nogle flere stjerner, men droppede at strikke dem i alpaka, da de blev for bløde og plyssede. I stedet bruger jeg mine garnrester i strømpegarn på pinde 2½. Stjernerne bliver ikke helt så store som dem i opskriften; ca. 9,5cm i diameter og 3g. De skal lige blokkes med et strygejern, ellers bliver de lidt klokkeformede (min yngste troede det var små alfehatte jeg strikkede). Men med et kærligt pres og lidt damp, får de den helt rigtige stjerneform. 
Man kan vel strikke dem i de størrelser/kvaliteter man synes passer til guirlanden, afhængigt om den skal hænge i et stort vindue eller på juletræet. I denne størrelse kan de også bruges som bordpynt. Jeg synes de er SÅ søde og dejlig uldne!! Et godt alternativ til det sukkerstivede bomuld, når det skal se nordisk og vinterligt ud.

Vantetid

Det er ved at blive vantetid... indrømmet! Jeg strikker vanter hele året, men nu giver det mening. I hvert fald har det allerede været så koldt en morgen, at vanter var nødvendige, da der skulle cykles til skole. Mon ikke behovet for vanter stiger, som skoven falmer?

Jeg er vildt glad for Vantboken af Solveig Larsson, 300 sider med 135 forskellige opskrifter og mixer man farver og mønstre, opstår der hele tiden nye vanter. Til hver vante knytter der sig en historie, en oplevelse eller et sted. Det er hyggeligt nok bare at læse og bladre i bogen, men man får hurtig lyst til at strikke.


Her er billeder af nogle jeg har strikket.

FINLAND

BLEKINGE

LIJA

BLÅKLINT

VANTAR FRÅN PENSALA

Pensala-vanterne er mine yndlingsvanter (ind til nu), men den ene er blevet væk - det er der vel råd for?

3 mdr. til juleaften

 

 24. september rimer på 24. december... der er kun 3 mdr. til juleaften! Så nu må vi godt tage hul på juleforberedelserne - bare lidt.

Jeg har fundet denne opskrift på en stjerneguirlande. Det er en fin måde at bruge sine garnrester på.

Jeg er allerede gået i gang og stjernen er strikket i vendestrik, en meget enkel opskrift. Der kan blive nogle fine stjerne ud af mine alpaka garnrester. Dog vil jeg strikke dem på lidt tykkere pinde, så man bedre ser strukturen i stjernen.

Langstrømpe

Strømpen er ved at få den rigtige længde, med indtagning under læggen. Mønstret strikker jeg over 5 pinde i stedet for 4, da hulrækkerne ellers bliver for tætte. Sikkert fordi jeg strikker det i Arwetta Classic (Filcolana) i stedet for Strong/Cash Sock (Gepard), som opskriften er lavet til. Jeg har tidligere strikket strømperne i Cash Sock. Mønsteret var virkelig fint, men strømperne blev hurtigt nulrede og kedelige. Derfor prøver jeg med Arwetta i stedet, det plejer at holde rigtig godt.

Opskriften på strømper med hulmønster er fra Uldstedet.

Jeg har også strikket dem i en mindre størrelse til lillepigen. Her kan man se hvor fint mønsteret blev i Cash Sock. De var fantastisk bløde, men gjorde sig bedst som natsokker.

Op og ned...

Argh...ved ikke lige om det var fordi jeg strikkede den på hovedet, altså oppefra og ned, eller om det var af ren vane med pigestrik, at knaphullerne kom i den forkerte side på drengetrøjen. Selv knapperne var der op og ned på, men til sidst blev den faktisk meget fin. Mon ikke det alligevel går i disse ligestillingstider? I hvert fald kan jeg ikke vente meget længere på at se vidunderet og om ikke andet, kan den vel bruges til en lur i barnevognen.

Rilletrøjen fra Babystrik på pinde 3 er strikket i Blackhill højlandsuld (lys indigo) fra Garnudsalg og der er brugt 75g til str. 6 mdr. Knapperne har jeg fundet i Stof & Stil.

Strikkeundervisning

Det er sådan et dejligt billede, af en bedstemor der lærer sit barnebarn at strikke. Strømperne man strikkede i gamle dage (som stadig bruges til folkedragter) var lange til over knæet. Derfor skulle der ret mange masker til at starte på, med ind- og udtagninger undervejs. Omkring 1900-tallet var det almindeligt at gå med kniplingshatte af maskinfremstillede kniplinger, så billedet må være fra den tid.

Sådan er strikkekunsten gået i arv i min familie og næste generation har heldigvis også taget den til sig. Det håber jeg sker i mange generationer endnu.

Billedet tilhører Bornholms museum og her kan du se et par andre eksempler på kvindernes husflid.

Et ordentligt brød

Når man har været på Bornholm, skal man have lidt af specialiteterne med hjem. Helst dem man ikke kan købe andre steder. Det blev ikke til så meget denne gang, da bilen var proppet med damer, bagage og garn.

Ramsløg-olien er et must, den kan få enhver kotelet eller salat til at smage fantastisk. Ramsløg forbinder jeg især med forår og leg i skoven. Der var mange af dem, så mange at der nogle gange stank af løg, bare man åbnede vinduet. Men i små mængder giver ramsløg en skøn smag og er blevet ret populært i det nordiske køkken.
Den ægte sennep kan vi heller ikke undvære og den skal helst kunne række til julepølsen.
Det er også godt med nogle nyheder, f.eks. Lakridsøllen jeg købte hos Johan Bülow, som gave til min mand. Den skal serveres kold i champagneglas, men til hvad ved jeg ikke. Tilbehøret er ligesom allerede kommet i øllen.
Rabarberbolsjerne er til pigerne. Dem er der brugt en del lommepenge på igennem årene.

Min mor købte altid mel hos mølleren i Olsker. Udover det almindelige rug og hvede, var der ofte grahamsmel i huset. Bornholms Valsemølle er nok det der kommer tættest på melet fra dengang. Faktisk er det endnu bedre og i dag er der mel af mange flere kornsorter, endda økologiske.

Jeg har længe villet prøve at bage Ølandshvedebrødet, så det skulle fuldkornsmelet og det fine af Ølandshveden bruges til. Det blev så godt, er nemt at bage, smager af mere og mætter på den gode måde. Det er ikke sidste søndag vi står op til dette brød og ja, det bliver nok til et søndags- eller festbrød, da Ølandshvede er lidt i den dyre ende. Men så må vi spare på noget af det andet. I dag spiser vi brød til det hele.