tirsdag den 7. juli 2015

Elgen Gustav

Gustav hedder elgen, der ikke gad at gå med de andre ned i søen for at køle af. I stedet stod han med benene i vandtruget. Det var nemlig en varm sommerdag, da vi sidste år besøgte Räntemåla gård i Blekinge. Gustav er ikke helt som de andre. Han kan godt lide bananer.

Jeg holder meget af elge. Der er både noget majestætisk, klodset og venligt over dem (på nær når de er i brunst). Elgtyren bliver kaldt for skovens konge, i hvert fald i Sverige. I Danmark er det kronhjorten, der er skovens konge.

Hvis man kommer på de kanter, og ikke har noget imod at køre langt ind i skoven, så er det helt sikkert et besøg værd.

Og hvis ikke du allerede har gættet det, så er det en elg jeg strikker i vanten.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar