Som i meget gamle dage

Der går gerne lidt uld i den, når jeg er med familien på tur eller ferie. Heldigvis bærer de over med mig; og de har jo fundet ud af at man kan gøre mig glad med noget uldent. Men jeg holder nu også meget af blomster.

Jeg har altid kigget langt efter dem der kan nålebinde som vikingerne, når jeg har været på vikingeborge eller -markeder. Denne sommer var vi på vikingecentret Fyrkat, hvor de solgte nåle lavet på vikingevis. Jeg kan umiddelbart ikke se om nålen er skåret i ben eller horn; i hvert fald er den lavet af et eller knoglemateriale fra et dyr. Der fulgte en fin vejledning med, men jeg blev ikke klog nok med den alene. Selvfølgelig kan man også se en masse på youtube; der går det bare ret hurtigt, og jeg vil så gerne vide lidt om historien. Bogen her er både på engelsk og svensk og med fine billeder. Den fandt jeg på Lindholm Høje. Her behøver man ikke at sætte den på pause hele tiden. Man venter simpelthen med at bladre, til man er nået til næste side. Mon ikke jeg så skal få det lært?

De farvede garn på Fyrkat, men havde ikke selv får. Garnet var fra Hjelmås - samme garn jeg strikker vanter i for tiden. Så jeg måtte lige have et bundt med hjem. Jeg valgte et der var farvet med Kraprod. Ganske fint, og det gør ikke noget at farven ikke er helt jævnt fordelt. Det vil bare give lidt spil i det flerfarvede strik.

En dame vævede dette smukke bånd. Måske det er den næste ting jeg skal lære? Jeg var dog mest interesseret i alt det hun vidste om båndene fra vikingetiden, og ikke så meget at de var moderne i 70'erne.

Her kan man se at vikingerne ofte brugte båndet til at sætte vævetrådene i og vævede stoffet ud fra.