Strik er en gave

I folkekirkens nødhjælp har man i deres "giv en ged"-kampagne begyndt at sælge "giv et strikketøj" til ældre i Kirgisistan. Jeg har længe arbejdet med hvordan strik gør en forskel. I tidligere generationer var det en nødvendighed, selv i et land som Danmark, at man kunne sy og strikke til sig selv og sin familie. Det var et håndværk, et familieforetagende, og senere en stor del af alle pigers opdragelse og skolegang. Det er ikke denne nødvendighed der driver os til at strikke i dag. For nogle er formålet med strik at kunne præstere, og selvfølgelig ligger der altid en glæde i et godt håndværk og god kvalitet. Men det jeg har erfaret igennem kirkelig strikkecafé, er at der i høj grad knyttes et socialt aspekt til at strikke i fællesskab. Man snakker altså rigtig godt sammen, når man har noget i hænderne, og man kommer hinanden ved, når nogen har brug for hjælp til en opskrift eller når man lærer noget nyt af hinanden. Desuden kan man lige lufte lidt om familielivet, arbejdskolleger og samfundssituationen. Noget kommer mere til orde, når man ikke kun sidder der for snakkens skyld. Der bliver både fældet tårer og grinet igennem, uden at noget føles påtvunget - for man sidder der jo for at strikke. Det er også mental gymnastik at strikke; man kan både strikke vredt, selvsikkert, afslappet eller give op. Nogle kan strikke sig til et rygestop, andre til at udholde længere sygdomsforløb (herunder mig selv). Kort sagt; man flytter fokus gennem strik.

Jeg bliver lidt snerpet når jeg læser om kurser, hvor man skal betale en masse penge for at lære at strikke - sådan helt fra bunden. Hvis man ikke har en bedstemor eller tante der kan lære fra sig, burde man i det mindste have lært det i skolen. Kurser og videreuddannelse er en god ting, og selvfølgelig skal man betale for undervisning i særlige teknikker og færdigheder, det er klart. Men den helt grundlæggende strikkeundervisning burde enhver garnbutik se som en investering. Jeg ser det som en gave, vi bør dele med alle der kan have glæde af.

Der er også glæde i at strikke til børnehjem, for tidligt fødte, de hjemløse, fordrevne og fattige rundt om i verden. Det er noget helende i at gøre godt for andre mennesker gennem et strikketøj. Så meget større må det være at give andre muligheden for at strikke og selv være med til at gøre en forskel, der hvor de er.

Her kan man læse mere om hvad gaven betyder for de ældre kvinder i Kirgisistan.