Skønne Conic

Boleroen Conic er færdig, og er virkelig skøn til en grå og våd regnvejrsdag som i dag. Den er ikke særlig fotogen på en bøjle, men vil forhåbentlig tage sig bedre ud, på en med rigtige skuldre og arme. Jeg håber den passer damen; ellers kan jeg sagtens selv krybe i den.

Den var nu meget sjov at strikke. Først med et rygstykke oppefra og ned, hvor skulder/arme er strikket ud fra - på den anden led.

Til sidste kant var der over 550 m, så jeg måtte strikke over flere rundpinde, da jeg ikke havde en der var lang nok. Men færdig blev den da, selvom hver omgang tog lidt tid.

Den er strikket i Dansk Pelsuld 8/2 på pinde 3.

En stjernetommel

Der er lidt småfejl i Vantboken; måske fordi jeg har 1. udgave og den senere er blevet rettet til. I hvert fald mangler der mønster på tommelen i elg-vanten. På billedet i bogen er der en fin lille stjerne på tommelen, så den har jeg tegnet af og strikket efter. Tommelen er strikket vandret på vanten, ud af maskerne fra den løse tråd, der er strikket med undervejs. Jeg sætter pinde i maskerne over og under tråden, inden jeg piller den ud og laver hul til tommelfingeren.

Som i meget gamle dage

Der går gerne lidt uld i den, når jeg er med familien på tur eller ferie. Heldigvis bærer de over med mig; og de har jo fundet ud af at man kan gøre mig glad med noget uldent. Men jeg holder nu også meget af blomster.

Jeg har altid kigget langt efter dem der kan nålebinde som vikingerne, når jeg har været på vikingeborge eller -markeder. Denne sommer var vi på vikingecentret Fyrkat, hvor de solgte nåle lavet på vikingevis. Jeg kan umiddelbart ikke se om nålen er skåret i ben eller horn; i hvert fald er den lavet af et eller knoglemateriale fra et dyr. Der fulgte en fin vejledning med, men jeg blev ikke klog nok med den alene. Selvfølgelig kan man også se en masse på youtube; der går det bare ret hurtigt, og jeg vil så gerne vide lidt om historien. Bogen her er både på engelsk og svensk og med fine billeder. Den fandt jeg på Lindholm Høje. Her behøver man ikke at sætte den på pause hele tiden. Man venter simpelthen med at bladre, til man er nået til næste side. Mon ikke jeg så skal få det lært?

De farvede garn på Fyrkat, men havde ikke selv får. Garnet var fra Hjelmås - samme garn jeg strikker vanter i for tiden. Så jeg måtte lige have et bundt med hjem. Jeg valgte et der var farvet med Kraprod. Ganske fint, og det gør ikke noget at farven ikke er helt jævnt fordelt. Det vil bare give lidt spil i det flerfarvede strik.

En dame vævede dette smukke bånd. Måske det er den næste ting jeg skal lære? Jeg var dog mest interesseret i alt det hun vidste om båndene fra vikingetiden, og ikke så meget at de var moderne i 70'erne.

Her kan man se at vikingerne ofte brugte båndet til at sætte vævetrådene i og vævede stoffet ud fra.

Porthos

Denne herrestrømpe er super enkel i mønsteret og hurtigt strikket. Det gik i hvert fald lidt hurtigt til sidt. Jeg nåede at hæfte enderne en halv time inden vi skulle køre hen til dem, som disse og Polly Jean strømperne var strikket til.

Porthos strømperne er strikket i Sisu og skal nok kunne holde til et par vandreture. De er rigtig gode og tætte, men stadig elastiske med ret/vrang mønstret.

Begge par strømper kom på med det samme de blev pakket ud, så man kan vist godt sige at de faldt i god jord. Konklusion: hjemmestrikkede strømper kan godt gives som vært-/værtindegave, og når de bliver værdsat på denne måde, får man jo lyst til at strikke flere.