tirsdag den 15. september 2015

Tøsestrik på terrassen

Det har været et par lune septemberdage, hvor man kunne sidde ude på terrassen med strikketøjet. Jeg suger det sidste ud af solen og hellere i dag, for det er jo ikke sikkert man kan i morgen.

Jeg er gået i gang med at strikke "Pistacie" fra Annette Danielsens bog Tøsestrik. Tøsen har selv valgt farverne, da vi i ferien købte garn hos Garnudsalg. Det er en tråd Silkwool og en tråd Alpaca, så den bliver rigtig blød og fin. Men det skal strikkes lidt løst, for at holde strikkefastheden, da silketråden gør det mindre elastisk. Det er i hvert fald noget helt andet end det flerfarvede strik, som jeg plejer at strikke så tæt, at vinden har svært ved at trænge igennem. Er lidt spændt på om jeg kan få det til at passe.



2 kommentarer:

  1. Den bliver da så fin! Flotte farver, og kvaliteterne er da helt i top. Den må bliver utroligt dejlig og blød!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke det værste strikketøj at få i hænderne, og det bliver kontrolleret jævnligt om det nu stadig er lige blødt...

      Slet