tirsdag den 5. september 2017

Leaf and Nupp Shawl

Der var bryllup i august, og jeg nåede at strikke et sjal til festligheden i kniplingsstrik - som det hedder på dansk - i en fin blå farve, der peppede de mørke plisseringer lidt op. Opskriften er fra bogen Knitted Lace of Estonia og garnet er noget skønt silke og cashmere, som min mand engang købte i Beijing.
Maskerne er strikket op i en hæklet kant, for senere at kunne samles op til flæsekanten, der er strikket inde fra og ud. Det var langt nemmere end jeg havde troet, og pænt blev det også.
Jeg bliver hver gang ret imponeret over den matematiske nøjagtighed der er i estiske sjalsopskrifter. 736 m på en omgang sjalet rundt, føles dog lige i overkanten, men er hvad der skal til, når flæsen strikkes ud i et og på langs.

Det tog lidt tid at blokke sjalet, som med nåle kunne trækkes i alle retninger. Men nogenlunde jævnt blev det til sidst.

Det var superskønt at have på ♥ Varmt, let, luftigt, kølende, blødt - på samme tid.


2 kommentarer:

  1. Hold nu op, hvor er det smukt! Rigtig flot arbejde! Det ser supergodt ud til din kjole.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Det er en fornøjelse, når resultatet bliver så godt :)

      Slet