fredag den 16. oktober 2015

Strømper til Halloween

Det er blevet en anelse køligt at strikke udendørs, men strikkestrømpen kom alligevel op af tasken, da jeg var med familien på tur til Halloween i Legoland. Da jeg hverken er til rutsjebaner eller karruseller, kunne jeg lige nå et par omgange, mens de andre slog sig løs. Meget mere blev det ikke til; det var simpelthen for koldt.

Herrestrømpen strikkes efter opskriften Simple Skyp Socks, men jeg har dog lavet den gode rib a la faster Asta og med fletkant i opslaget, så den bliver ekstra slidstærk i kanten (som man hiver i, når strømpen skal på).

Der var nogle flotte Halloween dekorationer i Legoland. Jeg kunne vældig godt lide de fine heksehatte og træets ansigt, der er bygget i Lego.

Ups!! Man skal også se sig for, selvom man er heks.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar