fredag den 2. oktober 2015

Røde kors trøje

Eskild er klar til at samle ind på søndag. Det er virkelig en fin trøje, der er blevet strikket til ham.

Jeg vil gerne slå et slag for strik, der kan få betydning for andre mennesker. Det ved jeg så ikke lige om en strikket røde kors trøje kan? I hvert fald er det god reklame for en indsamling, der gør en kæmpe forskel for mennesker i nød. Om det kan få flere til at melde sig som indsamler eller give en ekstra skilling, ved jeg ikke. Måske hjælper det også at være en lille charmetrold!?

Man skal godt nok være hurtig på pindene, hvis man skal nå at strikke en trøje til på søndag. Men opskriften er gratis, og der kommer vel flere indsamlinger. Verden er ikke reddet på en dag.

2 kommentarer:

  1. Den er godt nok fin! Rigtig sjov ide.
    Jeg fatter virkelig ikke, hvorfor de altid skal samle ind i kirketiden! Men der er de fleste vel hjemme....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved heller ikke hvorfor de har valgt det tidspunkt; for at tage folk på sengen, måske? Når folkekirkens nødhjælp samler ind, rykker kirkerne ofte deres gudstjenester. Sikkert også for at få kirkegængerne til at gå en runde ;)

      Slet