mandag den 8. september 2014

Bornholm, Bornholm, Bornholm

Vi fik prøvet lidt gobelin-strik og strikkede i fællesskab det lokale flag, hvilket blev så flot. Der er tre uofficielle bornholmske flag. Mest kendt er turistflaget der kun er rødt og grønt, sjældnere skånelandsflaget eller dette man stadig kan se flere steder på Nordbornholm. Jeg synes helt klart at det er flottest at man viser tilhørsforholdet til Dannebrog, men allerbedst er det vi fik strikket!

I foråret strikkede jeg Bornholm fra Annette Danielsens bog "Kunsten at strikke en ø". Først var jeg bekymret for om jeg kom til at ligne en røget sild, men nej! Farverne er helt rigtige, som ses tydeligt her på billedet.

Ingen tur til Bornholm uden at besøge Hammershus. Her er smukt som altid, uanset vejr og årstid.

Danmarks klippeø i øster,
du min fødestavn,
kærligt du ved dine kyster
forstred' hjem og havn.
Bygget op af stolte fædre
med de sande ord:
Du, Bornholm, mit hjem, min verden,
her mit hjerte bor.
Du, Bornholm, mit hjem, min verden,
dig jeg elsker som min mor.
(Eyvind L. Lind).


2 kommentarer:

  1. Det var bare en fantastisk weekend! Billedet af dig i "Bornholm" på klipperne er virkelig godt. Man kan tydeligt se at farverne er perfekte.

    SvarSlet
  2. Ja, det var en dejlig tur og jeg skulle ikke gå ret langt for at finde farverne i "Bornholm".

    SvarSlet